Redigeret i marts 2024.
I Børnehuset Firkløveren har vi madordning. Vi arbejder ud fra Guldborgsund Kommunes Mad- og måltidspolitik for dagtilbud, som kan læses ved at gå ind på kommunes hjemmeside eller klikke her
Der serveres et sundt frokostmåltid i Firkløveren, og derudover er der tilbud om; morgenmad for de morgenfriske (havregryn, havrefras, havregrød, rugbrød eller boller), formiddagshapser i grupperne (knækbrød og lidt grønt), og eftermiddagsfrugt i grupperne (frugt og knækbrød/bolle). Til alle måltider serveres vand, dog serveres mælk til eftermiddagsfrugten.
I den daglige kostplanlægning sørger køkkenpersonalet for, at de gældende kostråd og anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen overholdes.
I forhold til indkøb af råvarer er vi underlagt kommunens indkøbsaftaler og får varer leveret to gange om ugen fra Hørkram. Der vægtes 50% økologi ved råvareindkøb, og Firkløveren har Fødevarestyrelsens Økologiske Spisemærke i bronze.
Madplan
Ugens aktuelle madplan kan ses på Aula.
Madplanen er generelt bygget op efter nedestående skema:
Ugedag | Menû |
Mandag | Grød |
Tirsdag | Varm ret |
Onsdag | Rugbrød m/pålæg og grønt |
Torsdag | Suppe |
Fredag | Rugbrød m/pålæg og grønt |
I vores skovgruppe for de ældste børn i Bangsebro laves en del af maden over bål.
Kosthensyn
Særlige kosthensyn aftales med ledelsen. Denne beslutter i samråd med forældrene, på hvilken måde, det skal udvises.
Mærkedage
I Firkløveren fejrer vi traditioner som Fastelavn, Sankt Hans og Jul. Ved disse højtider, vil der være "godter" i begrænset omfang (eks. en figenstang og lidt chokolade i fastelavnstønden). Vi fejrer også børnenes fødselsdage i samarbejde med forældrene. Fejringen foregår på barnets stue, og barnet må gerne medbringe lidt godt at dele ud (eks. en bolle, frugt, kage eller en is). Personalet vejleder forældrene i "rimelige mængder" mht. sukkerindhold.
Se vores seneste kontrolrapport fra fødevarestyrelsen via nedestående link:
http://www.findsmiley.dk/85945